– Fokus på digital innovation inden for naturbevarelse

Af Morten A. Larsen, SoMe-praktikant

Hos Green Heroes vil vi gerne være med til at markere International dag for naturen/”World Wildlife Day” (WWD) den 3. marts 2024. Hermed vil vi gerne bidrage til debatten om biodiversitet (verdensmål 15). Derudover er årets WWD-tema interessant for en IT-virksomhed som vores:  ”Forbinder mennesker og planeten: udforskning af digital innovation inden for naturbevarelse.”

Trods den alvorlige baggrund med biodiversitetskrisen, er WWD en god anledning til at fejre den vidunderlige mangfoldighed af vilde dyr og planter, vi har her på jorden. De vilde dyr og planter er selvsagt en afgørende del af jordens økosystemer, hvorved vi har mulighed for at få de mest smukke og fantastiske naturoplevelser.

Men naturbevarelse handler om meget mere end skønne oplevelser i naturen. Det handler også om, at vilde dyr og planter stadig er med til at dække mange menneskers grundlæggende behov for: fødevarer, brænde, medicin, bolig og tøj.

To ræveunger (Vulpes vulpes) i leg. Kilde: Wirestock

 

Vilde dyr og planters betydning for os?

Jeg har været en tur rundt på kontoret, fortalt medarbejdere og praktikanter om WWD og spurgt, hvilken rolle vilde dyr og planter spiller i deres liv? Hvad er de største oplevelser vores personale har haft med vilde dyr og planter?

Stig, partner i Green Heroes: “Min bekymring går mest på, at mine gåture i den danske natur bliver mindre spændende, dvs. at vores hjemmehørende vilde dyr forsvinder. Derudover vil jeg også gerne kunne opleve store vilde dyr, når jeg er på ferie ude i verden, f.eks. elefanter.”  

Sia, kommende markedsføringsøkonom: ”Jeg er opvokset på landet, så de dyr jeg har det nærmeste forhold til er husdyr: heste, grise, hunde, katte og kaniner. Men en dag var jeg ude og ride i skoven og der så jeg nogle ræveunger. Det var en speciel oplevelse, der ligesom varmede indeni.”    

Digital innovation inden for naturbevarelse

Digital teknologi kan være vigtige redskaber i naturbevarelsesprojekter. Engang var det mest forskere, der overvågede vilde dyr med fotofælder, men i dag er teknologien blevet tilgængelig for jægere og andre naturinteresserede i form af vildtkameraer. Et par andre eksempler på digital teknologi, der bruges af forskere til at blive klogere på vilde dyrs liv og færden er GPS-mærkning og droner til observationer af vilde dyrs bevægelsesmønstre.

Men selvom man ikke er biolog eller forsker, har moderne digital teknologi som: smartphones, computere og internettet, gjort det muligt for almindelige mennesker at bidrage til overvågning af vilde dyr og planter gennem foto-dokumentation og efterfølgende registrering i ”public science” databaser f.eks.: Arter.dk og Naturbasen.dk.

Endnu engang har jeg været rundt på kontoret og spørge om nogen andre end jeg selv gjorde det i registreringer af vilde dyr og planter. Det var ikke tilfældet, og jeg vælger derfor at give ordet til mig selv.

Morten, SoMe-virksomhedspraktikant: ”Ja, jeg bruger min mobiltelefon til at tage billeder af vilde dyr og planter, jeg finder i naturen. Herefter registrerer jeg de mest interessante fund i Naturbasen.dk.
Hvis der er tale om et større antal fotografier og der er behov for redigering, så overfører jeg fotografier og videoer til computeren. Her kan jeg bedre se fotografiernes detaljer på den større skærm og det er mere bekvemt at indtaste et større antal registreringer, når man sidder ved sit skrivebord og har et rigtigt tastatur.”

Renoveret IT – forbinder mennesker og planeten

Et andet aspekt af årets WWD omhandler, hvordan den globale digitale revolution kan være med til at give en mere lige adgang til internet og IT-udstyr. På verdensplan er 2.7 mia. mennesker stadig ikke online, hvor det typisk er kvinder og unge i udviklingslandene, der ikke har adgang.

Green Heroes har sin forretning i Danmark, men det er alligevel en del af vores mission at levere renoverede computere til en fordelagtig pris. Vi vil gerne være med til at øge tilgængeligheden IT-udstyr for den gruppe af vores kunder, der ikke har så mange penge. Herved håber vi at være med til at nedbryde barrierer for digital innovation og give mere lige muligheder til gavn for både mennesker og natur.

 

Hvis du gerne vil læse mere om WWD, kan du arbejde videre med nedenstående links:

World Wildlife Day: https://wildlifeday.org/en
Connecting People and Planet: Exploring Digital Innovation in Wildlife Conservation: https://www.youtube.com/watch?v=UM63BWdQlXs
International Fund for Animal Welfare (IFAW): https://www.ifaw.org/international/wwd-art-contest
Jackson Wild: https://www.jacksonwild.org/digital-innovation-in-wildlife-conservation.html

WWD understøtter verdensmål 15: Livet på land.
Lær mere om de 17 verdensmål og hvordan vi arbejder med dem hos Green Heroes: Green Heroes er opmærksomme på FN’s verdensmål